Slægtsbog for familien Bendtsen i Bølling
Maren Bendtsen
Maren omgivet af sine børn
3. udgave 2004 side 13. 1
Til Mors 75 Aars Fødselsdag
den 5. Maj ]962.

Mel: Jeg er Havren –

 

 

Vi i Højmark samlet er til Fest
om en kær og elsket Hædersgæst.
Mor og Bedste, Mormor, Oldemor
vil vi hædre her i blandet Kor!

 
Børn og Børnebørn er kommet "hjem"
- mange Oldebørn er troppet frem
for at hylde den, de her paa Jord
elsker høj'st, - vor kære lille Mor!

 

Her i Dag vor Mor en Tak skal ha'
- Tak for Hjemmet, Far og du os ga'!
Tak for gode glade Barndomsaar,
der som gode Minder for os staar.

 

 

  Vi med Venner og Veninder kom
tit i Hjemmet, og de syntes om,
- li' saavel som vi., at komme der, -
alle syntes, du var sød og kær!
Aldrig vi forgæves gik til dig, -
du os alle hjalp saa godt "i Vej".
Fjorten Børn der mødte frem paa Rad,
og du viste, du for dem var glad!
 
  Der var ingen Forskel,- lige Ret, -
hvem forstaar, at aldrig du blev træt?
Nej, - du gik din støtte vante Gang,
skønt din Arbejdsdag var haard og lang!
For den Tak, vi skylder dig, - vor Mor,
vi ej finde kan de rette Ord;
men vi ved, at du forstaar, vi vil
ønske dig det bedste, der er til!
 
  Vi vil haabe, vi i mange Aar
maa beholde dig, og at vi faar
endnu mange Glæder her paa Jord
med vor egen kære lille Mor!
Spredt vi er nu over Danmarks land,
- de, der ej har Kone, har en Mand,
og vi ku' ej blive "hjemmefra"
paa din store "runde" Fødselsda'!
 
  Vor lykønskning nu vi bringer frem,
da i Dag du fylder syvtifem. –
Tak for Aar og Dage, der nu svandt,
Tak for Glæderne, vi sammen fandt!
3. udgave 2004 side 13. 2

 

MAREN BENDTSEN. BØLLING. FYLDER 75 ÅR PÅ LØRDAG

En kendt og afholdt skikkelse i Bølling, fru Maren Bendtsen, fylder lørdag den 5. maj, 75 år.
Maren Bendtsen, der stammer fra Stauning, har været Bøllingbo gennem et halvt århundrede. I 1912 flyttede hun til sognet som gdr. Hans Bendtsens hustru, og på Thorbo skabte parret et godt hjem for børneflokken, der kom til at omfatte 14 børn. Den nygifte Maren Bendtsen blev straks mor til tre, Hans Bendtsens børn fra et tidligere ægteskab, og bedre plejemor kunne de tre børn næppe have fået. Det har altid været Maren Bendtsen meget om at gøre, at de tre ældste måtte føle, at de, lige så vel som de yngste, er HENDES børn.

I 1947 overtog Maren og Hans Bendtsens ældste søn gården Thorbo, og parret købte hus i Bølling by. I 1955 døde Hans Bendtsen.

At Maren Bendtsen "gik på aftægt" betød ikke, at hun satte sig hen med hænderne i skødet. Hendes travle virke er fortsat, skønt helbredet ikke er allerbedst. Ingen tvivler på, at det netop er Maren Bendtsens energi og interesse for omgivelserne, der overvinder de vanskeligheder, der kan opstå, når helbredet driller. Altid er hun rede med sin hjælp, hvor hun føler, der er brug for støtte, ingen i hendes store bekendtskabskreds kan være syg, uden hun dukker op. opmuntrende og helst med en lille gave.

Det fortælles, at ukrudt aldrig har set dagens lys i Maren Bendtsens have, og at støv aldrig har lagt sig på hendes møbler. Det er imidlertid ikke ensbetydende med. at hun lægger al sin arbejdskraft hjemme, tværtimod har datteren i Bølling ofte stor glæde og gavn af sin moders hjælp. Maren Bendtsen kan stadig overkomme det hele, og hun gør det gerne.

Den 5. maj bliver en stor dag for Maren Bendtsen, da skal hun mødes med sine 14 børn og lige så mange svigerbørn, sine 46 børnebørn, hvoraf flere er gift, samt sine 12 oldebørn. Festen holdes i Højmark Forsamlingshus, her er sønnen Morten bestyrer. Fra mange egne af landet kommer børn, børnebørn og oldebørn samt søskende for at fejre Maren Bendtsens 75 års dag.

(Skjern dagblad)

3. udgave 2004 side 13. 3
Til Mor paa 80 aars fødselsdagen
fredag den 5. maj 1967.
Mel.: Spurven sidder stum - -

Nu har mor igen indbudt os til et glad "komsammen"
her i Højmark hos bror Morten og hans kone, - jamen
mon ej I,- li'som vi, - festen ret kan nyde. -
At familien I en god opvartning her kan byde!

Til de fire snese, kære mor, du nu er naaet;
men du er jo ung endnu, ja, hvem kan vel forstaa´et?
Godt humør, - i vi gør, - naar ej din migræne
sætter bom, saa ikke du i huset rundt kan spæne!

Selv du holde kan dit hjem, og der er nok at lave,
for nu skal du ogsaa ud og rode i din have. -
Fortovssten - holdes ren, - selv i sne og pløre,
hækken skal om somm'ren klippes, saksen kan du føre!

Mange venner har du, og de skal skam have kaffe
hver gang, de besøger dig, - den kan du hurtigt skaffe.
Mange tak, - snikke snak, - et par draaber mere,
ja, dens duft og smag vi alle rigtig kan goutere!

Mo'er læser sin avis helt til den sidste side,
- af T.V. og radio du vil slet ikke vide:
"Luk endda - saa vi ka' - fri's for det spektakel!"
- ikke i dit hus du have vil det grimme Rakkel!

Mor er fuld af "gale Streger", - du er svært fornøjet
ved at lave noget "Fup" med nat- og overtøjet.
Rundt omkring - et par sting - hvor et ærme lukkes, -
der er snak og latterkluk hos dig, før lyset slukkes!

Børnene skal klædes ud i hat og kjoler fine,
- ligne røvere og frøkener i krinoline.
Du en mand - lave kan,- uha, saa livagtig,
saa vi næsten daaner naar, han staar der saa grinagtig!

Mor er godt durkdreven og slet ikke let at narre, -
Jens dog snød dig lidt engang med musene, - hør bare:
Flæsk og ost, - musekost, - blev i fælden puttet,
snart sad der en mus og gumled i arrest betuttet!

3. udgave 2004 side 13. 4
Jens, som skulle drukne dem, saa mange dog benaaded',
ud paa vejen slap han dem, og det var dig en gaade,
at der mus - i dit hus - stadig kunne komme.
Du opdaged dog hans svig, - hans hverv var dermed omme!

Ældre, yngre, store, smaa,- ja, alle dine fæller
er i tal jo li'saa mange som de aar, du tæller.
Du er mor, - bedstemor, - oldemor tillige
til en flok omtrent som folket i et mini-rige!

Og vi siger tak for hvert et aar, som du har levet,
hjælp og gode raad samt al den spøg, du har bedrevet!
Nok en snes - i vor kreds - ku' vi li' og ha' dig,
saa vi læng´re kunne vise, hvor vi holder a´ dig!

Nu vil vi idag da rigtig ønske dig tillykke
med de firssindstyve aar, saa langt og pænt et stykke.
Ja, vi vil - føje til - her af fyldte lunger
et velment H U R R A for dig, saa det i salen runger!

3. udgave 2004 side 13. 5

- Du skal snart have det hvide klæde på hovedet

- sagde naboen. - Men jeg sagde nej, fortæller Maren Bendtsen, ikke en enkemand med tre børn.

At kunne se tilbage på et næsten 90-årigt langt liv er noget, de færreste oplever. Men sker det, så må det være skønt at kunne sige: Jeg har haft et lykkeligt liv . . . «
Disse ord har Maren Bendtsen gjort til sine. På torsdag den 5. maj runder hun, der bor på De gamles hjem i Skjern, de 90, og det er ikke det mindste forkert at sige, at det sker I fin stil- alt taget i betragtning.

Nuvel, hun farer ikke op fra stolen for at byde sine mange daglige gæster velkommen, og man må hæve røsten temmelig meget, for at hun skal kunne høre, hvad der bliver sagt. Men åndsevnerne, de er slet ikke præget af alderens andre skrøbeligheder. I ansigtet plirrer et par venlige og meget livlige øjne, der fortæller om et menneske, som i sil 90. år stadig lever et lykkeligt liv.

- For de er jo så gode ved mig alle sammen, siger hun.

Maren Bendtsen er født i Stauning. - Hvis du har været ude ved flyvepladsen, så ved du, at der tæt ved ligger en hvid ejendom. Det er mit hjem. I Stauning havde jeg min barndom og ungdom.
Allerede som syv-årig måtte den lille Maren ud at tjene. Der er faldet nogle tårer af længsel af den grund, men næsten værre blev det, da hun som 15-årig fik plads i Gilleleje. - Mor havde lovet nogle lærerfolk, som havde boet nabo til os i Stauning, men som var flyttet til Gilleleje, at de skulle få mig som pige, når jeg blev 15 år.
Og så måtte jeg af sted helt derover, fortæller Maren Bendtsen. Synes du ikke, at det var synd for mig? Uha, hvor jeg længtes hjem. Men de var gode ved mig, det var de.

Hende eller ingen . . .
Siden fik Maren plads på en gård i No. Her lærte hun a t væve, og det blev siden til, at hun vævede for folk, som selv kom med deres garn. - 10 øre pr. alen fik jeg for det, siger hun.
En husholderplads fik hun også i No. Det var hos en spillemand. - Han stod somme lider op og spillede før det blev dag, siger hun og tilføjer: - Ja, sådan gik min tilværelse i al stilfærdighed, til jeg blev 23.
- Var det så forbi med det stilfærdige?
- Ja, for ser du. I Bølling var der en enkemand, som manglede en husholder. Min far rejste derop for at søge pladsen for mig, men manden var ikke hjemme, da han kom. Far traf i stedet broderen, som var kirketjener, og fortalte ham om sit ærinde. Og så tog far hjem igen,
Men så kom der bud hjem fra ham manden i Bølling. Jeg blev bedt om at være på hotel Skjern en nærmere bestemt tid. 0g da jeg så kom fra toget - jeg var gået til stationen i Dejbjerg og havde taget toget derfra til Skjern. så sagde han, der havde haft flere husholdere, til sig selv: - Hende eller ingen anden. - Det har han siden fortalt mig. Og jeg fik da også pladsen.

14 børn og 8 køer
Maren blev husholder hos Hans Bendtsen og hans tre børn på otte ti og tolv år. En tid gik, så sagde naboerne til hende: - Det varer ikke længe inden du skal have det hvide klæde på hovedet. • Nej, sagde jeg fortæller Maren Bendtsen, jeg skal ingen enkemand have, slet ikke en med tre børn.
Men om Maren nu også mente det, eller om hun senere kom på andre tanker, er ikke til at vide - i alle tilfælde blev hun året efter, i 1912, gift med Hans Bendtsen og mor til hans tre børn. 11 børn fulgte efter. Der blev ikke til en ny hat og kjole hverandet år, men vi har

3. udgave 2004 side 13. 6
aldrig manglet noget, siger Maren Bendtsen. Du kan tro. vi havde det skjønt på Thorbo.
Mens børneflokken voksede på Thorbo, blev der aldrig plads til mere end syv-otte køer på den 17 tønder lands ejendom. Hans Bendtsen fortsatte derfor med det erhverv, han havde lært i sin ungdom i Gram slotshave. Han var uddannet gartner. I en årrække anlagde han adskillige haver på Skjern - egnen.
I 1946 flyttede Maren og Hans Bendtsen til »fælleshuset« i Bølling by, navnet skyldes, at der var flere lejligheder i det. Hans Bendtsen døde i 1955, men Maren blev i huset en del år, boede derpå to år i pensionistbolig i Bølling, inden hun for fem år siden flyttede ind på De gamles hjem i Skjern .
- Og du kan tro, at jeg har det godt her, siger hun. - De er så gode ved mig alle sammen.
Karkov, pigerne, dem alle. Jeg har også sagt til kokkepigen, at det går ikke med al den gode mad. Jeg kan ikke holde n slanke linje.
Og så er der alle de andre beboere, de er så flink til at besøge mig. Kan du tænke dig - hver morgen efter andagten, som jeg ikke kan være med til, fordi jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt. så får jeg besøg af to unge kavalerer. Hver eneste dag kommer de, Simon Villumsen, der er fra Faster, og Kr. Hansen fra Bølling.
Om aftenen kommer Else Jensen og Kristine Jensen, også hver eneste dag. Og der kommer mange flere end dem, foruden alle mine børn og min store slægt. Jeg kan da godt sidde og få lidt triste tanker, men så kommer der en og giver mig et klap på kinden, og så . . . - Joh, jeg har det bestemt godt!

Strikketøj til alle
Foruden sine børn har Maren Bendtsen 48 børnebørn, 55 oldebørn og 4 tipoldebørn og endnu et oldebarn melder snart sin ankomst, Til hver lille ny strikker hun to par bukser, to hagesmækker og et par »pojer«. I massevis af s rvietter og servietringe hækles i mellemtiden og fordeles rundt i familien. - De køber jo garnet til mig, siger Bedste, som hun kaldes af en del af flokken.
Men det er ikke blot familieforøgelserne, Maren Bendtsen følger med i. En del af de yngre i familien dyrker sport, og selv om Bedste ikke selv har foldet sig ud på håndboldbanen, så ved hun en hel del om den idræt. Efter hver weekend skal hun have resultaterne at vide, og hun bliver noget ked af det, hvis der må berettes om et nederlag til familiemedlemmers hold, og det gælder da ikke mindst børnebørnenes.-Men min søn Morten siger, at de somme tider har godt af at tabe, siger Bedste.

Lykkebo i stedet
At tiden aldrig bliver lang for Maren Bendtsen med de mange daglige besøg og medleven i den store families tilværelse, er ret indlysende, men der bliver også tid til at skrive mindst ti breve om ugen. - Du drømmer ikke om alle de breve, jeg får, siger hun glad, og så tilføjer hun.
Nu må du altså huske at skrive, at jeg er så glad for dem alle sammen, for de er så gode ved mig. Og ved du, hvad jeg synes? - Det her skulle slet ikke hedde De gamles hjem det skulle hedde Lykkebo . .


(Skjern Dagblad)

3. udgave 2004 side 13. 7

 

Det begyndte i Bølling for mange år siden


BØLLING: Det begyndte i Bølling for adskillige år siden, og det tør nok siges at have udviklet sig. I morgen, fredag, gives der i Højmark et godt billede af en stor slægt, men også et udtryk for sammenhold - for Bendtsen – slægtsfesten vil nemlig samle 157.
Det er en stor flok, og mødeprocenten er bemærke-sesværdig. 179 kunne der være kommet, men 3 er i udlandet, og 6 er så små, at de har måttet blive hjemme i denne omgang. Kun ganske få har arrangørerne af festen ikke hørt fra ved denne lejlighed.
Men det begyndte altså i Bølling med. Maren og Hans Bendtsen, som satte en stor børneflok i vej. - Hans
Bendtsen døde for mange år har fortsat den glæde at kunne følge sine mange børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebarn. Hun bor på alderdoms-hjemmet i Skjern og fylder 93 år den 5. maj.
Maren Bendtsen kommer ikke med til festen, men hud har fulgt tilrettelægningen med største interesse. Og ikke nok med det - »Bedste« har givet sit bidrag til festlighederne ved at skrive nogle erindringer, hvori hun særlig beskæftiger sig med sine børnebørn. Dette vil blive læst op ved festen, og så vil hendes mange efterkommere endnu en gang få slået fast, at ganske vist er »Bedste« lige og hendes interesse for og glæde over store og små er usvækket.
men åndsfrisk er hun stadig, og hendes interesse for og glæde over store og små er usvækket.
Det er en af hendes egne børn, Morten, det sammen med sin kone Asta, lægger rammerne til for festen i morgen. Højmark forsamlingshus og hal stilles til rådighed for Bendtsen - slægtsfesten, som indledes med kaffe. Mens de voksne herefter får lejlighed til rigtigt at hilse på hinanden og få en snak, samles alle børn i hallen til leg og bold-spil.
Et »stamtræ« er lavet til lejligheden, og herpå skal deltagerne . selv sætte fød-selsdatoer og årstal.
Højskolesangbogen skal med til middagen og bruges flittigt, og det kunne da også hænde, at en og anden vil si-ge et par ord. »Bedstes« erindringer vil blive læst op af et af børnebørnene.
Ingen Bendtsen – slægts-fest uden en svingom, så efter middagen spiller Vesterhavs-trioen op til dans.
Det er, første gang, slægten holder en samlet fest. For 5 år siden holdtes en fætter/kusine fest, men da fandt man, at man savnede den øvrige familie. Dette efterlevede arrangørerne denne gang, og med den store tilslutning, der bliver, turde det nok være slået fast, at ideen er blevet vel modtaget.

3. udgave 2004 side 13. 8

 

Gamle fru Bendtsen mødes med slægten


På mandag bliver Maren Bendtsen 95 år - og I sin stue på de gamles hjem I Skjern får hun l løbet at weedenden for visit at de fleste af sine efterkommere. De mødes til slægtsfest i Højmark om fredagen, og det er et godt eksempel på, hvor fint et sammenhold man kan have I en familie.
Maren Bendtsen har fået 14 børn, hvoraf en er død, men de 13 andre kommer - sammen med de fleste af de 49 børnebørn. 64 oldebørn og fem tip-oldebørn.
Var de kommet alle sammen, ville der have været 179 mennesker, inklusive ægtefæller. men der kommer 157 - og det er en stor mødeprocent, idet tre er I udlandet og seks for små til at være med til gilde. Syv af slægten er døde.
Slægten har dannet en bestyrelse, ledet af lærer Kurt Pedersen, Sunds, til at holde rede på slægten . det behøver Maren Bendtsen ikke selv.
Sine 93 år til trods ved hun præcis, hvem der er hvem - og alle får fødselsdagshilsen fra hende. 10 fødselsdagsbreve pr. uge er ikke ualmindeligt fra hendes stue. Og når de kommer på visit i løbet af weedenden, ville alle få en lille ting med hjem, for Maren Bendtsen hækler og syr meget flittigt.
Det eneste skår I familiesamværet er, a t Maren Bendtsen ikke selv kan være med ved højbords. Det er hun ikke rask nok til - men de 157 andre mødes ti1 kaffe I Højmark Hallen, som bestyres af Maren Bendtsens søn Morten Bendtsen. Om eftermiddagen får slægtens unge lejlighed til at muntre sig med håndbold, fodbold og leg i hallen, inden man går til bords til festmiddag. efterfulgt at dans til Vesterhavstrioen. medlemmerne bor spredt over hele landet. Maren Bendtsen har altid været meget slægtsbevidst. Hun er fra Stauning, hvor faderen var murer Søren Astrup. Hun blev i 1912 gift med Hans Bendtsen fra Bølling, og de drev i mange år Lille Thorbo i Bølling, som sønnen Søren Bendtsen har i dag. Hans Bendsen døde i 1955.

3. udgave 2004 side 13. 9
3. udgave 2004 side 13. 10
Allerførst en tak til alle, der har haft med dette arrangement at gøre. Det var skønt, at I kunne få så mange af BENDTSEN - familien samlet.

Jeg har fået brev, som jeg har lovet at læse op. Der var godt nok flere betingelser med, men dem har jeg ikke lovet at efterkomme. For det første skulle jeg helst være udklædt, for det andet skulle jeg være skuespiller. Det første ville jeg ikke; det andet kan jeg ikke, for det er en af de ting, jeg ikke har arvet.

Der er nok ingen, der er tvivl om, hvem der har sendt brevet! - Det er vores kære bedstemor

Ja, hun er meget glad for, at vi kan samles; og hun håber bestemt, at det kan gentage sig.

Brevet lyder således:


Jeg sender en hilsen til alle, der er med til festen i HØJMARK i dag. En stor tak til komiteen samt til ASTA og MORTEN, fordi I fandt på at samle slægten

I kikker jer rundt i salen, og tænker hvem er nu det? - og hvem er det? men når I har hørt velkomsttalen, og I nu har nydt Asta s gode mad, så står munden nok slet ikke stille.

Nu vil jeg lige fortælle Jer, hvordan Eders stamfader og jeg modtog alle vore svigerdøtre og svigersønner:

Den første svigersøn, PEDER KNUDSEN, modtog vi med stor spænding, og I kom så glade. Da du skulle af sted igen, husker jeg tydeligt, at pigen lige skulle følge dig på vej. Det blev kun ganske kort, vist over til skoven. Hun sagde: "Uh, det var så koldt!"

En dag kom en ungersvend, PETER JESSEN, - Jeg tror, det var en sønderjyde - på en lille lynvisit; pigen syntes, det var alt for kort. Men så tog du og jeg en lille spadseretur over til Mikkel Frydenborg, og da sagde du: "Jeg kan blive en dag mere!" _ Åh, sikken glæde for den pige.

Der var lige et par, LENE og JENS PEDERSEN, som måtte en tur til Skavenhus for at klare tankerne.

Der var en bestyrerplads ledig i Bølling. Det kunne lige passe for den unge mand, NIKOLAJ OLESEN, nær hos hans pige. Du kom, for Søren skulle med dig. "Blot nu han ikke ville drille!", sagde din pige. Før du skulle komme, skulle alt gøres i orden; for i dit hjem var alt så rent og pænt - ingen fluer - og dem havde vi mange af i Thorbo. Pladsen fik han, til stor glæde for hans pige.

3. udgave 2004 side 13. 11
Engang blev det fortalt, at de havde set en af vore piger - helt bestemt - cyklende mod Skjern hånd i hånd med en ung mand, JOHS. BITSCH. Han skulle nok nå toget.

Så tager vi lige et lille hvil:
- Tænker mindet, lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring - FRODE LARSEN.

Nu tænker vi, alt kan dog til glæde vendes. Du kom, ÅGE CHRISTIANSEN, var så stille og alvorlig. Men ind kom du, og måske det ikke var nemt at få hilst på den store flok.

Men nu skal I lige høre om en ung mand, JENS BOYSEN, der søgte plads som murer. Han var så glad, sang og fløjtede, fordi købmand Vejs havde en dejlig have, hvori der stod en bænk til to…….. Der kunne han have sin pige i ro.

Så kommer jeg til vore svigerdøtre, måske tænkte man mere derpå. Vor stue var lille og trang - Men aldrig mærkede vi, at det ikke var godt nok. TAK ALLESAMMEN!

Min første, SINNE, mindes vi lige så stille.

En anden manglede en adresse, OLGA, den lå på skrivebordet. Mon det var tilfældigt?


Mon ikke en, MARGRETHE, sendte et telegram til en veninde. Der stod: Elsk din mand og stop hans hoser! Nu tror jeg, hun selv trækker hoser på sin elskede ven, når gigten plager.

Der blev fortalt, at de havde set et forelsket par, HENNY og HANS, der rejste i bil sammen; mon ikke det var til Staby?

Der kom en pige fra Gullestrup, ASTA. Åh, hvor skøn. De tjente sammen, var til gilde sammen; tog tidlig hjem. Ja, de er nu næsten landskendt for den gode mad og gode snakketøj.

Til sidst kommer vi til pigen, ESTHER, der næsten ikke kunne komme ind for bare latter; så hun måtte trækkes ind fra gangen.

3. udgave 2004 side 13. 12
Bedstemor ville gerne have skrevet om os alle sammen, men hun har lige nøjedes med et par stykker.

Bedstemor får mange breve, og i familien er der en ung pige, som engang skrev, at hun drømmende havde set ud af vinduet, og fortalte om alt det skønne, som vi kan få at se, hvis vi vil.

En lille dreng sagde engang, da vi sad og snakkede om nogle folk, måske ikke så pænt: "Må de ikke selv om det?" - De ord er så sandt, som de er sagt.

En lille dreng skulle skrive stil. Han valgte emnet: Et gammelt menneske. Det var så passende.

Om vores stamfader kan bedstemor fortælle, at han som 15-Arig rejste til Gram og blev udlært gartner og fik en god anbefaling. Bedstefar rejste til Tyskland for at lære sproget; så det er ingen fremmed efter, de der har rejseblod i årene.

Bedstefar har anlagt mange haver, både nær og fjern.

Bedstemor har også mange glæder; og hun syntes, det er skønt, når de unge i familien kommer på besøg og hvisker en lille hemmelighed - som gør lykke hver gang.

Og så skulle vi alle råbe hurra for komiteen og Asta og Morten

3. udgave 2004 side 13. 13

TIL

SVIGERMOR

MOR - BEDSTEMOR - og OLDEMOR S 95 års - fødselsdag
den 5 maj 1982.

mel: Jeg er havren

1. EN PERSONLIG TAK TIL DIG FRA MIG !!
i de enkle ord der gemmer sig :
stor respekt og dyb ærbødighed
samt en Svigerdatters kærlighed !!

 

2. Et par vers her på din fødselsda'-
skal du - med et stort TILLYKKE ha –
Ved vort første møde blussed´ jeg -
som et Dannebrog !! - Jeg husker dig:

 

3. "Som et midtpunkt for de mange børn" !
For hver enkelt tog du glad din tørn.
Liv og glæde kendetegner dig –
bedre MOR og SVIR´MOR findes ej.

 

4. "Vægten den skal holdes" - har du sagt,
50, man være må på vagt !!
Håret klippet blev – polisk du så':
"Det ser frækt ud" - Men det klæ'r dig da.

 

5. Skrive breve - hækle - strikke – sy –
til os alle - og til hver "en ny" -
Hagesmækker – Bukser – ”Pøjer” – ja,
"2 af hver" - det skal de alle ha'.

 

6. Du et dyk i kurven bare tar' -
der en færdig gave klar du har.
Din hukommelse fantastisk er
og du husker alle - een og hver !!

 

7. Du på "Hjemmet" mange venner har,
mod besøg du glad og gerne tar'.
Her Agnethe er din faste gæst,
I to drøfter hverdagsliv og fest.

 

8. Du en vittighed kan "rive a"' –
dit humør - det smitter, så vi ka'
gå fra et besøg hos dig med smil –
og det næste glæder vi os til.

 

9. Helbred og humør - og "Solskinsvejr" –
er de ønsker vi dig giver her.
Vi FRA RANDERS har en TAK så stor –
til den bedste MOR på denne jord !!

 

 

TILLYKKE og TAK

fra:
os alle seks i Randers

3. udgave 2004 side 13. 14
Af pastor Særkjær.

I næsten 100 ar har det liv varet, som nu er slukt. Og det har været et indholdsrigt liv. Den åbenhed, som Maren Bendtsen mødte tingene med kan ikke andet end sætte sine spor i livet.

Jeg kom og besøgte hende første gang for knap 4 år siden, men hun havde allerede rede på mine forhold. 09 hun huskede det i enkeltheder, hver gang jeg siden har besøgt hende.

Så sent som lige før jul, hvor jeg var derinde, og hun næsten ikke kunne se og høre, og vanskeligt kunne tale. Da hun blev klar over, hvem det var. spurgte hun: Hvordan går det med din lille pige.

Jo, hun var levende med i det, der rørte sig omkring hende, og selvfølgeligt navnlig familiens anliggender.

Og en ting endnu, vil jeg gerne nævne: Hun var fortrolig med at dø, og længtes efter at møde sin frelser.

De salmer, vi skal synge her i dag, er alle af dem, som hun har brugt til at hente visdom og kraft fra. Der var bogmærke ved dem i salmebogen.

Vemod må præge en dag som denne, hvor vi bærer Maren Bendtsen til det sidste hvilested, for så levende en ånd, som var hendes sætter sine spor hos den, der møder hende, men ingen ville alligevel ønske at hendes jordiske liv skulle blive længere for vi kan vel sige om hende, som der står om de gamle partriarker: Hun døde mæt af dage.

Hun har ikke længere brug for at læse salmer for at finde styrke og opmuntring. Men lad da hendes salmer minde os om, at der styrke og opmuntring at hente deri, når det f.eks. hedder:

Jeg slår min lid nu og altid kun til din rige nåde;
o Jesus sød, hjælp mig af nød!
ja, for din død, frels mig fra synd og våde!
eller som der står i den næste, vi skal synge":
forøvrigt en af Grundtvigs allerstørste salmer:

Alt det i verden, som vi går og er så optaget af, mister på et tidspunkt sin betydning, som Jesus sagde til den travle Martha: Du gør dig bekymring og uro med mange ting, men et er

3. udgave 2004 side 13. 15
O. vidundertro! Du slår over dybet din gyngende bro,
som isgangen trodser i brusende strand,
fra dødningehjem til de - levendes land; bo lavere
hos os, det huger dig bedst, du højbårne gæst.

Alt det i verden, som vi går og er så optaget af, mister på et tidspunkt sin betydning, som –Jesus sagde til den travle Martha: Du gør dig bekymring og uro med mange ting, men et er nødvendig; Maria har valgt den gode del- og den skal ikke tages fra hende Jeg tror Maren Bendtsen fandt den gode del.

Og da synes jeg, at vi er der henne, hvor den gamle Simeon, der mødte Jesusbarnet i Jerusalems tempel, var. Jeg tror, at hun kunne have brugt de samme ord som han: Herre! nu lader du din t ner gå bort i fred, som du har sagt. Thi mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folkeslag, et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel.

Da er det som om også vi får lov at se ind i evigheden og undrende må udbryde: Død, hvor er din sejr? Gud ske tak, som giver os sejren ved vor herre Jesus Kristus.

Salmer: nr. 46-279-28
ved graven - 190

3. udgave 2004 side 13. 16